Benyt tilbuddet

Døgntilbuddet er oprettet efter servicelovens § 107.

Ambulant genoptræning er oprettet efter servicelovens § 102.

Kommunen har visitationsretten.

Alle kan kontakte klientens sagsbehandler med anmodning om rehabiliteringstilbud f.eks.: sygehus, læge, pårørende, klient, hjemmepleje.

Såfremt sagsbehandler/kommunen finder anmodningen relevant, og man ønsker at benytte et regionstilbud, udarbejder sagsbehandleren matchningsskema (findes på regionens hjemmeside under anvendelse af regionens tilbud) og vedlægger relevant bilagsmateriale til regionen indeholdende beskrivelse af hjerneskaden, hidtidige træningstilbud og forventninger til opholdet.

Matchningsskemaet sendes til Region Nordjylland, Specialsektoren, Niels Bohrs Vej 30, Postboks 8300, 9220 Aalborg Øst, eller via sikker e-post til Region Nordjylland, att.: socialfaglig konsulent Lis Termansen.

Regionen foretager matchning ud fra papirer og et forbesøg afholdt af institutionen hos klienten. Referat fra forbesøget sendes til klient og Lis Termansen samt til visiterende kommune.

Ved matchning udarbejdes en betalingsaftale mellem regionen og kommunen. Denne udarbejdes af regionen v/Lis Termansen og skal indeholde en dato for indskrivning, dato for første statusmøde (som skal ligge inden for de første tre måneder), samt den periode aftalen gælder for.

Brochure vedrørende ambulant hjemmetræning og visitation hertil kan rekvireres på centret.


Yderligere information
  • Opdateret d.
  • 19. oktober 2009
Abonnér på side